At jeg ofte kommer for sent i seng, er noget min nørklekurv må bære skylden for.

torsdag den 20. marts 2008

Julen nærmer sig med hastige skridt...

Nå ja, måske ikke ligefrem sådan i bogstavelig forstand.
Men dog på årets KAL for der er det blevet den 4. december her :-)

Jeg er startet på Halsduken klokken halv ti i aftes og er da nået lidt her på min fridag.
Den er faktisk sjov at strikke og jeg har lidt svært ved at give slip.


Jeg strikker den i Baby soft fra Mayflower. Mest fordi det ikke oprindeligt var den jeg lagde ud med at ville strikke og så fordi jeg havde det i lagerbeholdningen. - læg lige mærke til den skinnende glød glorien lagde over bloggen . Så går vi jo også mod foråret og jeg tænkte det sikkert kunne bruges i den tid, når det er strikket op i en blanding af bomuld og acryl. Faktisk bliver det fantastisk blødt og lækkert.
Farven er såmænd snehvid, selvom billederne i dagens lys nærmest giver det et blåt skær. Strikkefastheden er jeg ikke gået så meget op i, men det måler 34 cm. i bredden når det bare ligger på gulvet uden at blive trukket i facon.

Mavefornemmelsen er at det bliver ganske fint i det garn. Og jeg er sikker på der nok skal være nogle "damer" der får øje på det og må eje sådant et ;-)




6 kommentarer:

Merete sagde ...

Hej Githa
Det ser ganske godt ud, og sikke mange mønstre. Jeg har også købt mønsteret, men det bliver ikke det første jeg vælger at strikke.
Kan du og din familie have en god påske

Merete

Anonym sagde ...

HEJ
Godt at jeg så billedet. Så er jeg sikker på at jeg gor det rigtigt!
Jeg er næsten færdig med 2. desember! Jeg er helt enig med dig at det er sjovt at strikke.
Strikkehilsen
Berglind- Islnad

Ulla sagde ...

Det ser spændende ud, man bliver jo helt blændet af lyset :-D

Jette sagde ...

Ja, man kan slet ikke lade være med lige at starte en ny firkant,(jeg laver sjalet), det er så spændende, bare vores iver nu holder hele vejen igennem..:o)))

Tineke sagde ...

Den ser da rigtig sjov ud, ja, du får nok snart nogle bestillinger på flere af disse....god fornøjelse!!

Kh. og GOD påske
Tineke

Tina sagde ...

Wooow hvor bliver det flot Githa!!!! :) Er det den fra webstrik KAL'en?? :)