At jeg ofte kommer for sent i seng, er noget min nørklekurv må bære skylden for.

fredag den 4. januar 2008

Man kan vel godt sige...

at det må være på tide med et glædelig "bag"jul og godt nytår fra mig.
Så det er hermed givet til dem der kommer forbi min blog.

Jeg har ikke været så god til at få opdateret bloggen det sidste lange stykke tid.
Ikke fordi jeg ikke strikker - det gør jeg. Men der er sket mange ting her i hytten gennem de
sidste måneder.
Først en flytning, som virkelig har trukket tænder ud i forhold til at få tingene gjort færdige i vores lejlighed. Dernæst har jeg skiftet job også. Ikke bare til et nyt kontorjob, næ nej...jeg har skiftet til en helt ny boldgade. Og jeg er glad for skiftet. Jeg er nu gået hen og blevet fitness-instruktør på fuldtid. Det er dejligt og en stor omvæltning fra min tidligere karierre som salgskoordinator. Et hop af de store - men heldigvis også gode. Nu skal vi bare have hverdagen til at køre med de skiftende arbejdstider vi har begge to. Det skal nu nok komme til at gå fint, så jeg er helt fortrøstningsfuld på det punkt.

Jeg håber også, at det giver mig lidt mere luft til at skrive indlæg om mit strikkeri her på bloggen. Nogle dage er formiddagen bare min, ligesom lige nu og det er helt fint med mig :-)

Jeg skal se at få taget nogle foto af det der er kommet af pindene i den sidste tid.
Også af det der er givet ud i julegave - skal bare lige have Nansen til at tage et foto af det først, men det kommer nu nok. Vi har jo ikke travlt, vel ? ;-)

Jeg vender tilbage med billeder af igangværende og færdige projekter i nær fremtid.
Indtil da - nyd lidt af den kolde vinter der har ramt os. Gid der må komme lidt sne over Nyborg snart, det ønsker jeg mig.....

5 kommentarer:

Tineke sagde ...

Godt nytår Githa! Dejligt at se dig aktiv på bloggen igen. Det er da noget af et skift, men tillykke med de nye udfordringer, og jeg glæder mig til at se billeder af dine strikkeudføjelser.

Laila sagde ...

hej Githa.

Jeg var ogsä liiige ved at blive bange for at mit bloglinesfeed ikke virkede!!

Godt nytår ønsker jeg dig. Og jeg glæder mig ogsä til at se dig lidt oftere her pä bloggen igen.....

Laila i Schweiz

Vivian sagde ...

Sikke et skridt at tage rent jobmæssigt - godt gået!

Og rigtig godt Nytår til dig også!

KH Vivian

Karen S sagde ...

Også god bagjul og godt nytår til dig. Bare rolig, vi forsvinder ikke bare, selvom der er lidt pause i bloggeriet. Bare tag det i dit tempo!
Jeg ønsker alt godt her i det nye år
Kh Karen S

Dorthe sagde ...

Hej Githa!

du har via webstrik skrevet om NZ lammeuld til HF-opskrifter, min er den Diva der er skrevet og vist i december. passer perfekt på strikkefastheden og giver en god uldjakke.